11/02/2025 0 Kommentarer
Mikkel Strander
Mikkel Strander

Aftenens oplæg vil omhandle adjunkt Mikkel Sindings oplevelser i Grønland, som han i forskningsøjemed har besøgt ofte siden 2012.
Senest i sommeren 2024 hvor han deltog i ensvenskledet ekspedition til Nordgrønland ombord på isbryderen Oden, hvor han bl.a. indsamlede forhistoriske DNA-prøver for at belyse naturens dynamiske historie i dette barske miljø. Foruden denne rejse har Mikkel Sinding forsket i gamle hundegenomer, arktisk biodiversitet og havpattedyr i Grønland.
Han har studeret grønlandshundens genetiske oprindelse og dens forbindelse til inuitternes migration, samt analyseret gamle DNA-prøver for at forstå hundes tilpasning til det arktiske miljø og det næsten mytologiske genetiske bånd til polarulven.
Derudover har han bidraget til forskning i Grønlands dyreliv, herunder adfærd og vandringsmønstre af havpattedyr, især narhvaler.Han har deltaget i studier af narhvalers fysiologi og dykkeadfærd, lydproduktion og habitatvalg. Hans arbejde bidrager til en dybere forståelse af arktiske økosystemer og de genetiske tilpasninger, der gør overlevelse mulig i disse ekstreme miljøer.
Aftenens fortælling vil tage os igennem et landskab af oplevelser og opdagelser, mødet med den arktiske natur og ikke mindst det grønlandske folk. Hvor isærsamarbejdet med grønlandske fangerehar været altafgørende for forskningens kvalitet og selve eventyretpå flere af rejserne.
Kommentarer