Keldby Kirke

Keldby Kirkes historie

Kirken er så vidt vides allerede påbegyndt i sten år 1175,men er først blevet færdigbygget i Valdemartiden, lige som Borre og Magleby. Kirken er opført af røde munkesten. Kor og skib er fra 1200 tallets første halvdel. Omkring 1480 er kirken blevet overhvælvet. Det lille sakristi ved korets østmur er tilbygget o 1700.

Keldby betyder kildeby, byen er opstået ved en hellig kilde, præstekilden, og kirken er opført i dens umiddelbare nærhed. Det var en fortræffelig kilde, hvis vand havde helbredende virkning. I 1372 blev det på et kirkemøde bestemt, at alle der skænkede gaver til kirken ved kilden, kunne opnå en særlig aflad og det har skaffet kirken store rigdomme, men kilden blev efterhånden mindre og mindre. Man siger at Keldby kirke gik ud af middelalderen, pyntet i fuldt afladsskrud, medens helsekilden var blevet glemt.
Jakob Suneson lod kirken fuldføre og den blev indviet til Sct. Andreas. Det er meget sjældent, at en kirke i Danmark er indviet til Andreas. Derfor mener man, at Jakob Suneson slet ikke har tænkt på apostlen Andreas, men snarere på sin egen berømte bror, Ærkebiskoppen Andreas Suneson, der døde i året 1228 - af spedalskhed - netop på den tid, hvor kirken må havde været færdig.

Altertavlen er et sengotisk 5 fløjet skabsalter fra slutningen af 1400 tallet eller begyndelsen af 1500 tallet, der i midtskabet har en fremstilling af Kirkens værnehelgen Sct. Andreas, omgivet af fire scener fra hans legende. I sidefløjene er 12 apostle og 1 Bispehelgen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ældst er korets udsmykning fra år 1275. Billedfrisen illustrerer (1. Mosebog).
Øverst: Begyndende på sydvægen, med dyrenes skabelse.
Nederst: Hyrderne på marken (Nye Testamente).

Øverst på bill: Syndefaldet (Gl. Testamente).
Nederst på bill: De hellige tre kongers tilbedelse.

Øverst på bill: Gud med krydsede arme trykker Adam og Eva´s hænder.
Nederst på bill: Vi følger de hellige tre konger, først hos Herodes, dernæst ridende efter stjernen mod Bethlehem.

Kristi indtog i Jerusalem.

Triumfvæggens store dommedagsbillede er fra o. 1325 og fra samme tid stammer nordvæggens

dekorationer.

Steffen Staldknægt

"Skriveren"

Hvælvingernes dekorationer er fra 1480, og malet af Elmelundemesteren.
Den rige og den fattige mands bøn.

Eva´s skabelse.

Abe med spejl driller kvinderne på kvindesiden. (forfængeligheds symbol).

Julenat i Bethlehem. Jesus fødsel.