Inventar

Koret

Altertavlen, der sammen med prædikestolen er skænket til kirken af Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina (d.a. Chr. d. 4.), er fra 1646 og skåret i brusk-barok af Henrik Werner.

Altertavlen

Midterfeltet er en fremstilling af nadverens indstiftelse Skærtorsdags-
aften. Foran det smukt dækkede bord med bl.a. påskelam sidder Judas med en pung indeholdende de tredive sølvpenge. I nichen til venstre ses evangelisten Marcus (symbol: løven).
I højre niche evangelisten Johannes (symbol: ørnen). På venstre sidefløj ses Leonora Christina's våbenskjold, på højre Corfitz Ulfeldt's. I øverste felt ses Chr. d. 4's initialer under kongekrone. Herover læses kongens valgsprog: Regna firmat pietas (Gudsfrygt styrker rigerne).
Englene bærer kors, spyd, stige, isopstængel og martersøjle. På altertavlen findes i øvrigt følgende citater: Sent dit liuf og din sandhed, at de ledsage mig til dit hellige bjerg og boelig, at jeg kand indgå til Guds alter til den Gud, som er min glæde og fryd (Salme 43, 3-4) og: Huo som æder mit kjød og dricker mit blod haffuer et evigt liff (Johs. 6, 54).

Alterbordets to gotiske malmstager er af sjælden form med grydeben og overdel formet som borgtårn. De to messingstager er anskaffet i 1931. Krucifikset med guldbelagt Kristusfigur er skænket til kirken af pastor Valeurs datter, fru Hedin i 1926.

Kirkens altersølv består af en alterkalk med årstallet 1864 og Scaveniusslægtens adelsvåben, en såkaldt Absalon-kalk fra 1930, en alterkande og alterbrøds-skål skænket af grevinde Musse Scheel i 1934 til minde om datteren grevinde Stella Danneskiold-Samsøe, en alterdisk fra 1707 (?) og en oblat-dåse fra 1740.

Alterskranken med side- og frontlåge samt knæfald er fra 1700-tallet og blev i 1968-69 restaureret samtidig med korgulvets omlægning.

Degnestolen fra o. 1600 har sandsynligvis stået i skibet, hvor den nuværende prædikestol findes. Her har degnen Jens Jørgensen Fog (1667-1705) siddet med kirkens Graduale og heri nedskrevet begivenheder af lokal- og landshistorisk interesse samt tegnet portrætter af kirkegængerne. Gradualet, trykt i 1573, findes nu på Det kgl. Bibliotek.

Sving-røgelseskarrene er af gotisk oprindelse, fra o. 1350.

Korbuekrucifikset, nu ophængt i Nationalmuseets kirkesal, er fra 1300-tallet og præget af tidens svælgen i frelserens lidelser.

Skibet

Kirkens tidligere prædikestol er nu forsvundet. Den var placeret omtrent på samme sted som den nuværende, men til højre for vinduet. I 1649 fik kirken ny prædikestol.

Kirkens tidligere prædikestol

Den er ligesom altertavlen skåret i brusk-barok, formentlig af en elev af Jørgen Ringnis.
Over døren til opgangen kan læses:
Råb højt, spar icke (Esajas 58,1).
Dørens forside er smykket med en kvindeskikkelse med barn på armen, symbol på barmhjertighed. På opgangens venstre side ses symboler på styrke, klogskab, uskyld og mådehold, på den højre side symboler på retfærdighed, håb, tro og sejr.

Selve stolen bæres af apostlen Peter med evangeliebog og himmelnøgle. I stolens fem nicher ses nærmest opgangen evangelisten Mathæus (symbol: menneske), dernæst ev. Markus (symbol: løve), den opstandne Kristus (salvator: frelser), ev. Lukas (symbol: okse) og nærmest væggen ev. Johannes (symbol: ørn).
På lydhimlens underside ses en due, symbol på Helligånden. Langs kanten læses: Oplad mine læbe oc min mund skal kundgjøre din pris (salme 51, 17). Endvidere ses englehoveder, Chr. d. 4's initialer og øverst et krucifiks med indskriften: INRI: Jesus fra Nazareth, jødernes konge.

Døbefonten består af en granitkumme fra o. 1350, kommet hertil fra Sct. Ib i Roskilde, og en granitfod fra 1946. Den "nye" døbefond afløste et simpelt smedejerns-stativ. Kirkens ældste dåbsfad af messing er fra o. 1650. Døbefonten og et nyt tinfad blev taget i brug på årsdagen for Danmarks befrielse 5. maj 1945.
Arvingerne efter gdr. Mads Andersen Nøhr og hustru Bodil Stine Strandskov, Hjertebjerg skænkede i 1971 et dåbsfad af sølv til kirken. Den tidligere dåbskande af tin afløstes i 1935 af en sølvkande, fremstillet efter en Pariser-kande fra 1763 i Kunstindustrimuseet i Berlin og skænket af arvingerne efter gdr. Rasmus Jensen og hustru Bodil Kristine, Torpe.

Sølvkransen på nordvæggen er ophængt til minde om Otto Sophus greve Danneskiold-Samsøe og skænket af beboerne på Nordfeld gods.

Kirkens gamle stolestander er forsvundet. Den nuværende blev opstillet i 1857. Et pulpitur, muligvis Elmelundegårds herskabsstol, blev i forbindelse med kalkmaleriernes afdækning i 1885 nedtaget og bragt til Klintholm gods, hvor det i flere år tjente som lysthus i forvalterens have. Profilerede paneler blev dog i 1925 anvendt som udsmykning på skrivebord i biblioteket på Klintholms hovedbygning.

minderude for pastor Valeur. Ruden,

Ved kirkens hovedindgang indsattes i 1927 en minderude for pastor Valeur. Ruden, som er udført af maleren C. Trock-Madsen, har som motiv den herliggjorte Kristus. Der læses: Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets krone (Johs. åb. 2, 10).


I tårnbuen blev i 1946 ophængt en model af "Enhjørningen", bygget på Holmens modelværksted og skænket af daværende kirketiendeejer, overretssagfører J. F. Krarup til minde om Danmarks befrielse. "Enhjørningen" blev bygget 1605 og sejlede sammen med "Lamprenen" efter kongelig befaling til Grønland i 1619 for derfra at finde Nordvestpassagen. Togtets chef var admiral Jens Munk. Man overvintrede i Hudson Bay, "Enhjørningen" sank, og 65 mand omkom af skørbug og forfrysninger. Sammen med to mand redede Jens Munk sig på "Lamprenen" til København i 1620.

Tårnrummet

Pulpituret blev opsat i 1917. På dets forside ses initialerne V.D.S.: Viggo Danneskiold-Samsøe og B.M.S.L.: Bodil Maria Stella Lindholm samt Danneskiold-Samsøe slægtens adelsvåben.
Orglet blev i 1917 leveret af orgelbygger Frobenius, Kgs. Lyngby (opus 50).


På nordvæggen findes et epitafium med følgende tekst: Herunder hviler støvet af denne menigheds fordum tro lærer, den i livet velædle og velærværdige hr. Otto Chr. Wechmann, som var født i Århus den 20. december 1720 af faderen Conrad Wechman, stiftsprovst og sognepræst til Århus domkirke, og moderen Elisabeth Augusta von Gasmann, blev aftensangsprædikant ved den danske kirke i London 1756 og sognepræst her på stedet 1778, hvilket sidste embede han forestod, indtil han den 26. juni 1785 gik ind til en glad evighed, og af hans elskede trofaste hustrue velædle mad. Isaaca Margrethe Falk, med hvem han i 20 år var forenet i dette udlændigheds land og igen blev evig uskellig samlet på hendes dødsdag den 20. januarii 1788.
Hans textes ord var: Jeg skal ikke døe, men leve og fortælle Herrens gerninger Ps. 118,17.

På nordvæggen findes et epitafium

På sydvæggen blev i 1868 ophængt en mindetavle med teksten:

For fædrelandet faldt under krigen i 1864 af Elmelunde sogn menig Christen Jensen, Råbylille 18.de inf.regiment, såret den 2. februar i Midsunde, død den 4. februar i Flensborg.
Møenske våbenbrødre satte ham dette minde.

Ved mindetavlen er ophængt våbenbrødrenes fane fra Elmelunde sogn, skænket hertil af parc. Chr. Winther, Hjertebjerg.

Tårnet

Kirkens klokker er fra det 18. århundrede. Den store er støbt af Henrik Tessin, København i året 1734 og har inskriptionen: Gloria deo in excelsis (Ære være Gud i det højeste).
Den mindre klokke er støbt af hofklokkestøber M. C. Troschel, København i året 1766 og bærer følgende inskription: Soli deo gloria (Gud alene æren).
En i 1721 omtalt tinkeklokke er nu forsvundet. Tårnuret er leveret af firmaet A. Funck o. 1880.

Våbenhuset

Våbenhuset


De fire indmurede gravsten af ølandsk kalksten har alle været anbragt i koret og skibet.
Gravstenen til venstre har teksten: Under denne sten ligger begravet hederlig og vellært mand Her. Niels Hansen Borre, sognepræst til Elmelunde sogn, som hensof i Herren dend 29. april år 1630 udi sit aldres 74 år og sit embedes 43 år med sin kierre hustru erlig dydig og gudfrygtig quinde Naribe Eriksdatter, som hensof i Herren den 15. januar 1626 udi sit alders 68 år. Gud gifue dennem med alle Guds børn en glædelig opstandelse.

Stenen til højre fortæller: Herunder leger begraven erlig og velforstandig karl Chresten Pedersøn, som hensovende udi Herren den 13. mayiis 1634. Gud unde ham med alle frome crestene det evige lif. Min frelser er den Herre Christ hand mig af jorden opvecker vist med mit kjød jeg da prydis skla og hvile hos ham i himmelens sal.
Langs kanten læses: et menneske født af en quinde lefuer en stacket tid og er fult af uro, det sår (som blomsten og visner), det flyr son en skygge og blifuer ej bestandig Job 14, 1-2.

De to mindre gravsten har ligget side om side i koret indtil 1913. De fortæller:

Herunder hviler Karine Nielsdaater hr. Niels Fransøns daater i Magleby, Som døde hos sin morfader hr. Niels Hansøn, sognepræst i Elmelunde, den 27. april 1629 udi sin alders 12 år. Gud gifue hende en glædelig opstandelse.

Herunder hviler Erick Andersøn hr. Anders Beskissøn i Stubbekjøbing, som døde hos sin morfader hr. Niels Hansøn, sognepræst i Elmelunde, den 20. oktober 1617 udi sin alders 5 år. Gud gifue hanem en glædelig opstandelse.

MAR 10: LADER SMÅ BØRN KOME TIL MIG OG FORMEN
DEM DET ICKE TI GUDS RIGE HØRER SÅDANE TIL

Indsamlingsblokken fra 1922 blev "konstrueret til modtagelse af de nu så gængse kronesedler".

Præstetavlen, som oprindeligt stod i Sakristiet, er udfærdiget i 1926 efter marmortavle i Peterskirken i Rom. På denne kan læses:

Series pastorum ecclesiae Elmekundensis:

Hr. Niels ca. 1370
Mathias Laurentii   13…-1391
Rasmus Jensen Stege   15…
Jesper Christensen   15…
Eskil Jensen Stege   15…
Mogens Lagesen Gynge   15…-1582
Morten Hansen   1582-1588
Niels Hansen Borre   1588-1630
Hans Jørgensen Smid   1630-1658
Christian Rosendal   1658-1662
Søren Olufsen   1663-1672
Mogens Olufsen   1672-1690
Jacob Jacobsen Baden   1690-1721
Nicolai Jæger   1721-1737
Johan Philip Plesner   1738-1750
Peder Hagen   1750-1766
Eduard Steuner   1766-1770
Otto Christian Wechmann   1770-1785
Christopher Holm   1785-1819
Peder Nicolai Holst   1819-1861
Anton Frederik Leunbach   1862-1865
Jens Mathias Lind Hjorth   1865-1899
Ludvig Michael Valeur   1899-1919
Frode Christian Kisum   1920-1936
Lauritz Nicolai Vilhelm Balslev   1936-1943
Paul Vilhelm Sandel   1943-1953
Bent Gravesen   1953-1988
Henrik Kristensen   1988-1996
Kirsten Weile   1996-2009
     
     
Hjælpepræster:    
C. E. Klein   1853-1861
Niels Jensen   1895-1897
E. C. Weise   1897-1900


Fotos Frank Biermann